Venskabskanalen
Nye emner ugentligt, sidst opdateret 20/2-2017

På fersk gerning!
Unge mennesker har valgt at lege med livet når de udfordre hinanden i dødsleg ved Odense å.
De unge drenge presser hinanden til livsfarlige bedrifter i et barnligt forsøg på at vise deres mod og få anerkendelse.
Drengene selv er stolte af hvad de laver. Hvor end fjernt det virker fra vores normale verden. De filmer såggar hinanden og vi har igennem en indsider fået fat i et sådan videobånd.
Udelukkende for at dokumentere vores historie bringer vi et enkelt klip fra båndet. Klippet giver et godt indblik i hvad det er disse unge drenge syntes er sjovt. Vi fraråder på det kraftigste at man selv finder på at gøre sådan nogle ting.

"sådan nogle bøller"
Vi talte med adfærdspsykologen Vivi Marenski fra de sociale adfærdspsykologers sammenvirksordning. Da hun er bange for at de unge omtalte drenge skal opsøge hende for at tage hævn, har vi sløret hendes identitet ved at give hende et falsk fornavn.
Hendes holdning er klar hvad angår udskejelserne på Odense å. "Det er typisk drenge adfærd. De prøver hele tiden at vise sig overfor hinanden for at imponere pigerne. Men sandheden er jo at pigerne ikke bliver imponeret over at de gør sig til grin eller slår sig selv ihjel på anden vis. Pigerne vil meget hellere have en blød og forstående fyr istedet for sådan nogle bøller."
Vi spurgte Marenski hvilke forholdsregler man skal tage sig, hvis man en dag bliver konfronteret med sådan nogle unge mennesker. Hun kunne svare uden tøven "Det sådan nogle unge bøller laver er bare typisk drenge adfærd. De vil imponere pigerne og det gør de ved at udsætte sig selv for farer."
Ugens portræt; Frank Drøbel
Det er ikke kun sjov og ballade der forgår i den barske natur omkring Odense å. Frank Drøbel er survival ekspert og kender hvert et kneb til at klare sig helskindet igenenm en kanotur - båbe op og ned ad strømmen.
Franks dagligdag går med at holde trit med hvad der går sig for både i åen og i dens opland. Han holder vandvejene fri så ænderne kan svømme frit og han giver råd eller irettesætter de mange turister der uforvarent har forvildet sig ind i området. Netop også de unge ballademagere som vi tidligere har omtalt, er nogle som Frank holder et skarpt udkig efter.
Vi spurgte Frank hvad der var hans største frygt og han svarede: "Vi har jo alle traumer fra vores barndom og jeg er ingen undtagelse. Som spæd så jeg en albinoand flyve ind i et elmetræ. På en måde er det den oplevelse der har bestemt det videre forløb af mit liv. Derfor holder jeg nu af naturen og passer på den så godt jeg kan. Selvfølgelig med stor ærefrygt."
Vi spurgte hvor Frank ser sig selv om 10 år. "Jeg tænker tit selv på hvor mit liv er på vej hen. Men jeg er fortrøstningsfuld ved at jeg er indforstået med at en hændelse med en albinoand som jeg vidnede indtil nu mere eller mindre har styret mit liv og det tror jeg stadig den vil gøre i fremtiden." Til slut var vi blevet nysgerrige og spurgte hvad der så faktisk skete med den albinoand efter den var fløjet ind i et elmetræ. "Det ved jeg ikke. den skyndte sig at flyve sin vej."